Kl. 10.00: Postdoc, Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, Mette Lind Kusk
Forsoning, mennesker og kultur
Konflikter og uoverensstemmelser er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse. Men hvordan vi håndterer konflikter og forsoner os med personer, der har gjort os uret, varierer vidt og bredt. Med afsæt i længerevarende, etnografisk feltarbejde i det nordlige Uganda og antropologisk forskning i forsoningsprocesser og konflikthåndtering inviterer foredraget ’forsoning, mennesker og kultur’ dig med til Uganda i kølvandet på to årtiers væbnet konflikt. Jeg vil stille skarpt på en række spørgsmål, der giver indblik i, hvordan forsoning praktiseres og forstås i en kontekst langt fra den danske: Hvilke ritualer og hverdagslige praksisser trækker folk i det nordlige Uganda på, når de har oplevet at blive gjort uret, men stadig skal leve sammen? Hvilke lokale idealer for forsoning bringes i spil, når skellet mellem voldsudøver og offer ikke er klart eller entydigt? Hvordan tolkes betydningen af forsoning i relation til en større, kosmologisk orden og social sammenhængskraft? Afmagt, nye fællesskaber og
forandring
Kl. 15.00: Filmeftermiddag.
Film om Dietrich Bonhoeffer
Introduktion ved teologisk konsulent, cand.theol. Henning Kjær Thomsen