Kl. 10.00: Prodekan for Arts Aarhus Universitet, Anne-Marie Pahuus
ETIK og MENNESKERETTIGHEDER
Efter 2. Verdenskrig gik den tysk-amerikanske filosof, der også var jøde, Hannah Arendt, tilbage til etik forstået som selve grundlaget for menneskerettighederne. Hun vendte tilbage til dét, hun betegnede som selve retten til at have rettigheder. På den måde udpegede hun samtale og fælles gerninger som det grundlag enhver fred og ethvert fællesskab må hvile på. Det handler om de grundlæggende værdier, når vi udpeger etikken og menneskerettighedernes udspring.
Kl. 15.00: Byretsdommer Aalborg, Carsten Michelsen og lektor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Jesper Lindholm
MENNESKERETTIGHEDER OG JURA
Carsten Michelsen og Jesper Lindholm beretter om menneskerettighedernes tilblivelse og aktualitet som fælles mål for folk og nationer, og om rettighedernes fortsatte relevans i dansk (politik og) ret.
Menneskerettigheder omtales i FN Pagten fra 1945 som en central del af organisationens formål om at sikre og værne om fred og mellemfolkelige relationer. De enkelte menneskerettigheder oplistes i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948, som Elanor Roosevelt er den (mest) berømte skikkelse bag. Målet med erklæringen er at give alle individer overalt på kloden konkrete minimumsrettigheder, f.eks. ved at forbyde ulovlig diskrimination, stille alle lige for loven og give adgang til retfærdig rettergang. “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.” Menneskerettigheder spillede i 1990’erne en betydelig rolle, særligt på den vestlige halvkugle, men er i dag i nogen grad under politisk pres, ikke mindst fra store stater som Rusland og Kina. Herhjemme har vi senest set menneskerettighederne testet under Corona-pandemien. Alligevel spiller de universelle menneskerettigheder fortsat en betydelig rolle, bl.a. i udmøntningen af FN’s verdensmål og i arbejdet mod klimaforandringernes konsekvenser